

Et fritidsfælleskab
LANGEVADGAARD FRITIDSLODDER A.M.B.A.
HISTORIE
Langevadgaard Fritidslodder A.M.B.A. er i dag et aktivt og mangfoldigt fritidsfællesskab for 95 familier. Den gamle gård er fra 1775, som i 1966 blev omdannet til campingplads. I mange år fungerede gården som samlingssted for lokalområdet. Senere, da den var omdannet til andelsforening og et fristed for familier fra lejlighederne i storbyen, begyndte nye små ideer at blomstre.
I dag danner Langevadgaard rammen om et stærkt fritidsfællesskab for 95 familier. Vi mødes i haverne og er sammen til fodboldkampe på marken og musik i laden, Sankt Hans og sommerfest, banko, m.m. Vi arbejder sammen til fælles arbejdsdage og passer på naturen ved at fremme biodiversitet og med grøn energi i form af solceller.









FÆLLESSKABET
Andelstanken er en grundsten i Langevadgaard Fritidslodder - det betyder at vores forening er båret af et stærkt og mangfoldigt fællesskab, hvor vi løfter i flok.
Når vi kalker gården, restaurerer ’stuen’, lægger perlesten på stierne, maler træværket, eller planter, rydder, eller rengør… så gør vi det sammen. Det er både en sjov måde at være sammen på, smart måde at passe stedet på – og verdens bedste måde at lære hinanden at kende på.

